Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Natur og udeliv er fokuspunkter for børns trivsel og udvikling

Børnehaven Pyramiden er en 40 børns institution og en del af Dagtilbud Seminariekvarteret

Dagtilbud Seminariekvarteret består af 11 almen – og specialinstitutioner, hvor Dagtilbudslederen har det overordnede pædagogiske, strategiske og administrative ansvar.

Hver institution har tilknyttet en pædagogisk leder, der er ansvarlig for det daglige pædagogiske arbejde, og som har fokus på institutionens kerneopgaver, børn, pædagogik, forældresamarbejde og personaleledelse.

Dagtilbud Seminariekvarteret er kendetegnet ved mangfoldighed og vægter en høj grad af forældreinddragelse med henblik på at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene.

Grøn profil sikrer børn naturlige udfoldelsesmuligheder

Udeliv og natur er vigtig for at børn trives og udvikler sig. Børn bliver inspireret både kreativt, motorisk og socialt af at være i naturen.

Naturen spiller en stor rolle i Pyramiden. Vi har igennem en årrække modtaget det grønne spirer flag.

Børns søgen efter kriblekrabledyr, lyst til at klatre i træer, undersøge mudder, jord, kvist og stub er alt sammen med til at kendetegne en almindelig dag i Pyramiden.

Sundhed har høj prioritet

Nul-sukker politik indebærer at børnene ikke får tilbudt mad med tilsat sukker i hverdagen – Heller ikke i forbindelse med fødselsdage.

Forældresamarbejdet sikrer, at der er sunde alternativer til fødselsdage. Der bages boller uden sukker, serveres frugtstænger, popcorn, saltstænger eller sukkerfri kage.

Mental sundhed styrkes ved at tilrettelægge alderssvarende aktiviteter. De sikrer at det enkelte barn får succesoplevelser og føler sig som en del af et fællesskab.

Bevægelse og motorisk udfoldelse er kendetegnende for børnenes dagligdag. Grovmotorik og finmotorik stimuleres i både inde- og udeaktiviteter.

Mindfulness og yoga er i perioder en aktivitet, der tilrettelægges efter børnenes udvikling.

Struktur sikrer tryghed og giver mulighed for spontanitet

Trivsel, udvikling og dannelse hænger tæt sammen. Vi skaber et trygt miljø for barnet, baseret på en kendt dagsrytme, der er overskuelig for barnet.

Spontanitet og fokus på at følge børns initiativer vægtes højt i det daglige arbejde.

Børns robusthed og kendskab til egne grænser

Bål og edderkopper kan være grænseoverskridende at komme tæt på. Nogle børn har brug for støtte til at finde sine grænser og stole på sig selv.

De tre læringsrum er et begreb, vi forholder os til, når barnet skal øve sig i kendskabet til egne grænser. Af og til skal vi gå foran barnet og vise vejen. Andre gange, skal vi gå ved siden af. Nogle gange følger vi barnet, som viser vejen.

Fælles for ovenstående er, at vi går med barnet igennem udviklingen og kendskabet til egne grænse.