Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forældresamarbejde

Opstart i Børnehaven Pyramiden

Tryghed, tillid og omsorg er nøgleord for at børn trives og udvikler sig. I Pyramiden arbejder vi sammen med forældre for at sikre en god og tryg opstart for nye børn.

Under opstarten i Pyramiden er der fortsat mange børn, der sover middagssøvn.

Hvis du vil læse mere, om Aalborg Kommunes anbefalinger vedrørende søvn, kan du gøre det her.

Intromøder

Intromøder planlægges mellem Pyramiden og forældrene til barnet, før barnets opstart. Vi sender et velkomstbrev ud til både barnet og forældre, hvor vi informerer kort om os.

Intromødet er en samtale på cirka 45 minutter. Her følger vi en samtaleskabelon, som vi har sendt ud til forældrene på forhånd. Til mødet taler vi om barnets første år, forældrenes baggrund, eventuelle søskende og hvordan tiden i tidligere forløb har været.

Tryghed som base for udvikling

Opstarten aftales altid i samspil med forældrene. Vi anbefaler som udgangspunkt altid korte dage i starten, hvorefter vi gradvist justerer til det aktuelle behov for dagtilbud. Det er vores oplevelse, at barnet profiterer af denne tilgang.

Trygheden for forældre er også vigtig for os. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan have en åben dialog om både barnets generelle trivsel og udvikling, men især også omkring barnets opstart. I er derfor altid velkomne til at ringe og spørge, om det gik godt efter I gik, eller hvad der ellers kan være relevant.

Tryghed er nøglen til en god udvikling. Derfor er det gode forældresamarbejde og måden, vi arbejder sammen på, vigtig for hvordan barnet oplever indsatsen omkring sig.

Tilbagemelding på opstarten

Kort tid efter barnets opstart, skal vi lave sprogvurdering på barnet. Når denne er udført, inviteres forældre til et kort møde, hvor sprogvurderingen gennemgås. Dette møde bruger vi også til at give en tilbagemelding på, hvordan opstarten har været i sin helhed.

Trivselsevaluering

Alle børn skal trivselsevalueres i løbet af deres tid i Pyramiden. Trivselsmålinger foretages hvert halve år.

Du kan læse mere om opsporingsmodellen for trivsel på Aalborg Kommunes hjemmeside her.